Servicevilkår

SERVICEVILKÅR

Bestilling og betaling

Betaling kan ske via bankoverførsel, kontant ved fremmøde, kreditkort eller MobilePay. Ved betaling med kreditkort eller MobilePay hæves beløbet først på din konto, når varen afsendes fra vores lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Fragtomkostninger beregnes først, når varerne er lagt i kurven, og det samlede beløb kan ses her. Når du er klar til at bestille, går du til kurven og indtaster navn, adresse, e-mail, tlf.nr. og vælger herefter betalings- og leveringsform. Når købesummen er modtaget, overdrages ejendomsretten til kunden.

Vores konto i Lollands Bank:

Reg: 6525 - Konto: 2627256

IBAN-kontonummer: DK7965250002627256

SWIFT-adresse/BIC: LOBADK21

Ordrebekræftelse

Når du gennemfører en bestilling, vil du først modtage en automatisk e-mail med emnet "Ordren er modtaget". Dette er udelukkende en kvittering for, at vi har modtaget din bestilling i vores system, og den er ikke juridisk bindende. En bindende købsaftale er først endeligt indgået, når du efterfølgende modtager en egentlig ordrebekræftelse fra info@direktefralolland.dk (Direkte Fra Lolland).

Priser

Alle vores priser på webshoppen er i DKK. Bemærk, at Direkte Fra Lolland handler primært med brugte varer, der er opkøbt privat. Disse varer sælges efter brugtmomsordningen, hvilket betyder, at der ikke beregnes moms af selve varen på fakturaen, og at man som køber ikke kan trække købsmomsen fra i sit regnskab. Der pålægges dog almindelig dansk moms (25 %) på fragtomkostningerne ved forsendelse med GLS.

BRUGTE VARER PÅ WEBSHOPPEN

Hos Direkte Fra Lolland lægger vi stor vægt på kvalitet. Medmindre andet er specifikt nævnt, er vores varer brugte, og varernes kosmetiske stand bærer præg heraf. Alle konsoller samt alle spil og film (både på discs og cartridges) bliver altid opstartet og funktionalitetstestet inden afsendelse. På den måde sikrer vi, at alle varer virker, som de skal, når de forlader vores lager. Varernes kosmetiske stand vurderes desuden grundigt inden salg.

Særligt vedrørende regionskoder på film (DVD og Blu-ray)

Ved køb af brugte film er det købers eget ansvar at være opmærksom på, hvilken regionskode filmen har. Filmens region vil altid fremgå tydeligt af produktbeskrivelsen på webshoppen. Da varens egenskaber derved er tydeligt oplyst inden aftalens indgåelse, betragtes det i henhold til købelovens § 76 ikke som en mangel, hvis filmen ikke kan afspilles på grund af regionslås (f.eks. en amerikansk Region 1-DVD på en europæisk Region 2-afspiller). Der kan derfor ikke reklameres over manglende afspilningsmulighed som følge af regionskoder, såfremt regionen var oplyst i produktbeskrivelsen. Du har dog altid din almindelige 14 dages fortrydelsesret (hvor du selv betaler returfragten). 

Du skal bruge vores lovpligtige formurlar her -

Billederne på webshoppen er ikke nødvendigvis af den pågældende vare, men kan være en vare i lignende eller tilnærmelsesvis samme stand. Defekte varer kan returneres eller ombyttes efter nedenstående procedure under afsnittet "Reklamation".

Ansvar

Et eventuelt erstatningskrav over for Direkte Fra Lolland kan aldrig overstige fakturabeløbet for den pågældende ordre. Direkte Fra Lolland kan ikke stilles til ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte eller afledt tab hos kunden.

Force Majeure

Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det Direkte Fra Lolland for ethvert ansvar, og Direkte Fra Lolland forbeholder sig ret til helt eller delvist at annullere eller udskyde leveringen. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig og militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben, ekstreme vejrforhold, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Direkte Fra Lollands muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.

Klageadgang og gældende ret

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du i første omgang kontakte os på info@direktefralolland.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning igennem dialog, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager via Klageportalen for Nævnenes Hus (www.naevneneshus.dk). Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform (ODR) via http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: info@direktefralolland.dk. Enhver tvist mellem Direkte Fra Lolland og kunden vil blive afgjort efter dansk ret og lovgivning ved Retten i Nykøbing Falster som værneting.

Copyright

Alt indhold på denne hjemmeside tilhører Direkte Fra Lolland, hvilket indebærer varemærker, firmanavn, produktnavn, information om produkter, billeder, grafik, videoer, design og layout, og må under ingen omstændigheder downloades, kopieres eller benyttes på nogen anden måde uden udtrykkelig tilladelse givet gennem et skriftligt forhåndssamtykke fra Direkte Fra Lolland.

Forbehold for trykfejl, prisændringer og produktdata

Vi gør vores bedste for at sikre korrekt og opdateret information på vores webshop, men der tages forbehold for tastefejl, prisændringer og øvrige fejl i beskrivelser og oplysninger. Vi forbeholder os retten til at rette eventuelle fejl og udeladelser uden forudgående varsel. Bemærk, at filmdetaljer og billeder hentes automatisk fra databasen på https://www.mymovies.dk/, og spiloplysninger samt billeder fra https://www.clz.com/. Billederne kan i visse tilfælde være illustrative og afvige fra varens egentlige udseende. Dog bestræber vi os i langt de fleste tilfælde på at vise produktet med unikke billeder, der repræsenterer den reelle vare, inklusive dens faktiske stand og tilbehør. For PC-spil gør vi opmærksom på, at aktiveringskoder og licenser kan være brugte, hvilket kan medføre, at spillet ikke kan geninstalleres eller aktiveres på ny. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os for nærmere information, hvis du er i tvivl om et PC-spils anvendelighed.

Persondata

For at kunne handle på Direkte Fra Lolland skal du som minimum oplyse navn, adresse, e-mail, tlf.nr. samt CVR ved erhverv. Dataene bliver gemt med oplysninger om, hvad du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes. Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, medmindre du beder os herom. Du vil altid kunne anmode om at få indsigt i, hvilke persondata vi har på dig. Tag kontakt, hvis du ønsker at vide mere. Personoplysninger bruges til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vores produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer. Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i en sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Samtykke ved oprettelse af kundekonto og kundeklub

Ved oprettelse af en kundekonto eller tilmelding til Direkte Fra Lollands kundeklub kan du vælge at give samtykke til, at vi må kontakte dig med nyheder, kampagner og særlige tilbud via e-mail eller sms. Dit samtykke er frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage ved at kontakte os eller via afmeldingslink i e-mails. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning og vores persondatapolitik.

Cookies

Dette website anvender cookies til følgende formål: Trafikmåling, så vi ved, hvor mange der besøger vores site og kan dokumentere dette over for annoncører efter fælles branchestandarder. Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer. Ved at benytte Direkte Fra Lolland accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg, og for at kunne genkende computeren, hvis du vælger, at din internetbrowser skal huske din adgangskode for dig. Direkte Fra Lolland anvender iubenda til håndtering af cookie-samtykke i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved dit første besøg på websitet bliver du mødt af et samtykkebanner, hvor du kan vælge, hvilke typer cookies du ønsker at acceptere. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via cookieindstillingerne nederst på siden.

Kontaktformular

Ved brug af vores kontaktformular indsamler vi følgende oplysninger: Navn, e-mailadresse, emne og besked, samt evt. et billede, hvis brugeren vælger at vedhæfte det. Vi bruger oplysningerne til at vende tilbage til kunden.

Dataansvarlig

Direkte Fra Lolland v/ Michael Bo Hansen Møllevej 97 4990 Sakskøbing Telefonnr.: +45 29 36 66 06 Mail: info@direktefralolland.dk CVR-nr.: 38802208

Privatlivspolitik Cookiepolitik